“Skabelsen”
I mørket lå verden så stille og tung
En tomhed så dyb i en uendelig stund
Så tændes der der stjerner og himmelske kor
sang om lyset, der sprang fra himmel mod jord
Og så kom der stemmer, tanker og driv
som bølger I mørket, et løfte om liv
og fugle fløj højt i den klare luft
og blomsterne afgav den skønneste duft
Dyr trådte frem med styrke og ynde
og skabte balance i jordens gynge
Vi mennesker fik nu denne jord
en gave at pleje, et ansvar der gror.
vore hænder må skabe, vore hjerter må se
og bevare det gode i hver en ide.
Og skabelsen standser aldrig her
den starter i tanken, i alt hvad vi ser
hver hensigt hver handling, hvert hjerteslag
er en del af den tanke, der skabes hver dag
Rikke Z Holler
www.rikkeholler.dk
Et lys i mørket
Det lys jeg ved aftentid tænder
og beskytter med varsomme hænder
har magt til at varme og skinne
og mørkets omsorg at finde
og i mit hjertekammer
allers allers inde
står glædens lys i flammer,
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
Om Kærtegn og Tryghed
Din hånd mod min kind så blid og så varm
din omsorg I en beskyttende arm
når verden er tung og natten for lang
er dit kærtegn en hvisken, en tryghedens sang
Din hånd som en havn hvor storme forgår
et løfte om nærhed, der altid består
I kærtegnet findes en freds melodi
et sted hvor jeg hviler, hvor jeg bare kan bli’
Dine ord som en sang der stille forstår
at kærlighed findes I det vi formår
for intet kan røre mig, intet gør ondt
når du er omkring mig I hvert et sekund
Når hjertet slår heftigt og tankerne fly
er du min tryghed mit inderste ly
for alt hvad vi tænker, alt hvad vi ved
er trygt pakket ind af vor kærlighed
Vi bærer hinanden i varme og ro
så alt i mit indre blir ved med at gro
Når ord er for små og stilheden stor
så ved jeg vor kærlighed vokser og gror
Intet omkring os vi prøver at glemme
kun ting som vi elsker og altid vil gemme
så skaber vi sammen vort himmelhvælv
og her finder vi glæden I os selv
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
Om Kærtegn og Tryghed
Din hånd mod min kind så blid og så varm
din omsorg I en beskyttende arm
når verden er tung og natten for lang
er dit kærtegn en hvisken, en tryghedens sang
Din hånd som en havn hvor storme forgår
et løfte om nærhed, der altid består
I kærtegnet findes en freds melodi
et sted hvor jeg hviler, hvor jeg bare kan bli’
Dine ord som en sang der stille forstår
at kærlighed findes I det vi formår
for intet kan røre mig, intet gør ondt
når du er omkring mig I hvert et sekund
Når hjertet slår heftigt og tankerne fly
er du min tryghed mit inderste ly
for alt hvad vi tænker, alt hvad vi ved
er trygt pakket ind i vor kærlighed
Vi bærer hinanden i varme og ro
så alt i mit indre blir ved med at gro
Når ord er for små og stilheden stor
så ved jeg vor kærlighed vokser og gror
Intet omkring os vi prøver at glemme
kun ting som vi elsker og altid vil gemme
Her skaber vi sammen vort himmelhvælv
og her finder vi glæden I os selv
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
“Et smil kommer gråden i forkøbet”
Et smil kan vække alt det vi håber
få vinterens is til at smelte som dråber
Smil til barnet der græder i dag
smil til den gamle, der er blevet svag
Et smil tænder lys i de mørkeste stunder
som stjerner der tindrer og aldrig blunder
Et smil er den nøgle, der åbner en dør
også for fremmede, når bare vi tør
Et smil uden ord, det kræver ej magt
kun hjerternes tro på menneskers pagt
ET SMIL KOMMER GRÅDEN I FORKØBET
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
Noget om at le
Smerten er sand, den bider sig fast
men latter er livet, der kræver plads
den bryder igennem det hærdede lag
som fuglesang efter en stormfuld dag
For gråd og grin er den samme sang
to toner i livet med skrøbelig klang
den danser blot med hvor hjertet hamrer
og åbner et vindue i lukkede kamre
som om den husker du stadig kan danse
som om den hvisker “Her er din chance”
den bærer dig ud, hvor lyset står
og minder dig om hvad du lever for
At le når du bløder i sjæl og sind
er ikke at glemme, ej falskhedens vind
Det er at rejse sig rank på din vej
Og hviske til mørket “du ejer mig ej”
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
“Min dyne”
Hvor dyner dog frister så bløde som sne
hvor træthedens drømme nu frit kan ske
hvor dagen er omme, en verden i ro
hvor natten og drømmene langsomt må gro.
Hvor natten jo venter, et blidt tilflugtssted
hvor tankerne hviler, hvor tiden går ned
hvor dynerne kalder med løfter om hvil
Jeg hopper i kanen med et træt lille smil.
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
“Lyt til det positive – Luk af for det negative”
Når du vælger at lytte til alt der er blidt
så finder du fred og dit sind bliver frit
Når mørket vil hviske, så svar det ej
lad kun solen få plads på din indre vej
Når de “stærke” vil råbe så hvisk kun tilbage
at lyset i sjælen kan bære de svage
Hver lyd af en latter, du lader slå rod
er spirer til håb, der styrker dit mod
Lyt kun til de ord der løfter dig op
lad ikke de andre få greb om din krop
Luk dine ører for skarpe ord
plant kun de milde i din jord
Alt hvad du vander vil altid gro
vælg blomster af håb, lad dem stå i ro.
Leende mennesker jeg søger på min vej
og pludselig en dag så møder jeg jo dig.
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
Tak for et kærtegn
BLOMSTERNE VISNER MEN MINDERNE BLIR
OM KÆRLIGHED, GLÆDE OG SAVN
HVERT ØJEBLIK ER SOM ET BLAFRENDE LYS
I LIVETS STORE EVIGE FAVN
MIN GLÆDE STRÅLER SOM SOLENS SKIN
OVER DIT KÆRTEGN PÅ MIN KIND
I DANSEN AF KÆRTEGN SOM BLIDE VINDE
BLEV TRISHEDENS TÅRER
NU ET AFSLUTTET MINDE
FOR NU KAN JEG SYNGE NÅR JEG BLIR TRIST
JA DET ER GANSKE VIST
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
“3 små kys på vej til dig”
Et kys for glæde et kys for fred
et kys for alt du giver mig med
De flyver let i vindens leg
3 små kys på vej til dig.
Mærk de danser på din kind
blide som en sommervind
Et på panden – trygt og let
og mund og kind – så kærligt tæt
De tre små kys, så fine små
svæver blidt hvor du vil gå
Kærligt vil de følge dig
og nænsomt hviske, “tænk på mig”
Jeg elsker dig
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
“Et håb for krigsramte”
Kroppen kan huske hvad du glemte
at selv i ruiner kan smil være gemte
at håbet kan bryde den kolde facade
og varme de kinder hvor tårer tit bade
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
Dit forår
Foråret kysser med varme og ro
og alting begynder på ny at gro
fra skovenes dyb til den frodige mark
som om træerne smider den gamle bark
Vi går hvor kun drømme har sat deres spor
og græsset er grønt lige der hvor vi bor
Hvert græsstrå synger mens det slår rødder
Ja selv lige her hvor vi står med vor fødder
hører vi blomsternes sang med så uselvisk klang
“og alle blomster små
de synger dans herpå
for en sød lille fod
glad vi ofrer liv og blod”
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
“Dit forår”
Foråret kysser med varme og ro
og alting begynder på ny at gro
fra skovenes dyb til den frodige mark
som om træerne smider den gamle bark
Vi går hvor kun drømme har sat deres spor
og græsset er grønt lige der hvor vi bor
Hvert græsstrå synger mens det slår rødder
Ja selv lige her hvor vi står med vor fødder
hvisker alle de blomster små
både de hvide ja også de blå:
“træd bare her ja dans blot herpå
for en sød lille fod
glad vi ofrer liv og blod”
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
“Budskab fra en sommerfugl”
I morgenstundens stille glans
svæver farver i en dans
Små vinger væver let og fri
et mønster fyldt med poesi.
Som sjæle født et ukendt sted
blev tusind vinger sendt afsted
så når en sommerfugl du ser
Husk noget større flyver her
De danser over mark og jord
hvor dødelige sjældent tror
at noget evigt, tyst og klart
kan komme ned – så let og sart
I gryets favn hvor lyset gror
blandt blomster dug og drømmespor
med vinger vævet af det blå
de danser hvor de gerne må.
De hviler kort på blomsters kind
et kys af sommer, sol og vind
Så stiger de mod himlens blå
med drømme ingen kan forstå.
De bærer hemmeligt et bud
om livets skønhed, kort, men gud!!!
et vingeslag fra blomsters flor
–og de er borte uden ord.
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
“Maskefald”
HVEM VAR DU BAG DE LÅNTE LAG
NÅR MASKEN SLIPPES, FALDER AF
I SPEJLET SER DU NYE BLIKKE
OG DET DU SER, DET LYVER IKKE
MED MASKEN LÅ ET FALSK MOTIV
EN DRØM DER ALDRIG BLEV MIT LIV
ET SMIL DER ALDRIG HELT VAR MIT
DET VAR EN ANDENS, VAR DET DIT?
LAD MASKEN FALDE.
Rikke Z H.
www.rikkeholler.dk
“Vinterdigt”
Hjertet gyser hænder fryser
og min lille næse nyser
selv smilehullet på min kind
svinder ganske stille ind
Den er igen derude….
Den fugl på kvist bag rude
beretter om et vintervejr
hvor jeg går rundt med kolde tæer
Jeg kan mærke jeg er til
for nu ved jeg, hvad jeg vil
Jeg holder øje med din kind
at hullet ikke svinder ind
Jeg vil prikke med min finger
hul I min og andres kinder
for i smilehuller bor
alt det gode alt der gror.
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
“Følg dine drømme”
Din drøm viser vej kun du kan gå
gennem bjerge og dale, gå ikke i stå
Med mod som dit skjold og håb som dit sværd
er alle små kampe det hele værd
Se ej tilbage, lad frygten gå
løb kun af den sti, hvor drømmene lå
for drømme har vinger, der aldrig kan bindes
de flyver mod lyset, hvor håbet findes
De banker forsigtigt på hjertes dør
og venter på nogen der virkelig tør
så grib dine drømme hold fast i dem nu
for verden vil formes af sjæle som du
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
Et møde med en skulder
En berøring, en skulder,
så tilfældig, men sand
som vinden der stryger forbi
uden plan
Et strejf, så kort men fyldt med svar
som om det vidste, hvem vi var
Din skulder mod min, et stille signal
om et menneskes nærhed, usagt, basalt
En nærhedens hvisken
en blid melodi
hvor blikke taler og tanken er fri
Måske var det ingenting, et strejf, kun et skridt
men verden blev stille og alt blev så frit
to skæbner der krydses, blot et sekund
som stjerner der mødes og skilles uden grund
Et suk fra min hud da du gled forbi
en tanke blev sået, og jeg lod den bli’
En berøring, et frø, der voksede stille
i jorden af noget, jeg knap nok vidste jeg ville
Jeg lærte at møder kan være så små
men brede som den himmel vi gerne vil nå
at kroppen den gemmer, hvad tankerne glemmer
og gir’ minderne liv nu med tusinde stemmer
Et blik, et smil, i forbifarten glemt
Var dette mon mere end tilfældig bestemt?
Når skuldre nu støder blidt i mod min
er det en dag måske pludselig din
Vort møde kan skabe det himmelhvælv
hvor vi finder glæden I os selv
hvor nærhed kan leve I intet og alt
i noget så simpelt og helt hudløst fortalt
af Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
“Venskabets bånd”
Et venskab spirer som sol på jord,
et stille frø, der bliver til ord
og tanker deles i hverdagens ro,
og små ord skaber en gylden bro.
Når storme trækker gennem sind,
står vennen tæt, som læ for vind.
Et grin, en tåre, en delt melodi –
styrker hjerternes harmoni.
I små gestus bor der en magi,
et skulderklap, en stille sti.
Og selv når verden virker grå,
får venskabet glæden op at stå.
Så tak til dem, vi kalder en ven,
for hånden, der rækker igen og igen.
Et venskab er livets sikre grund
et evigt bånd, i hver stille stund.
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
En krig, en moder, et brev og et håb om fred
Et brev i en lomme, en mors sidste ord
forseglet i vemodets klange
hun skrev om et hjem, men brev blev til jord
da sønnen blev en af de mange
En sagte vind i en sensommers skær
bære minder hun knapt nok tør røre
Er blik bagud hvor sønnen var nær
men nu kun i drømmen hun hører
Til skumringen lys er skygger nu sendt
og natten er fuld af længsel
Vemodet hvisker om alt hun har kendt
stadig fastlåst af krigens fængsel
Og langt mod horisonten rand
går ensomme sjæle og leder
de søger en fred, de søger en strand
hvor sorgen kan drukne i bølger
De søger et sted hvor det gode kan gro
hvor en fjende bir’ til en ven
stedet hvor hjerter kan banke i ro
hvor livet kan leves igen
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
Soldatens håb om fred
I nattens mørke, hvor stjernerne svandt,
går soldaten måske vagt ved sin grav.
Han vogter en jord, der er skoldet og brændt,
af krigen, der tog alt det han gav.
Hans støvler er slidte, hans hjelme for tunge
og skuldrene bærer for meget.
Men inde bag øjne, forpinte, men unge,
er håbet altid stille på vej.
Han ser gennem tåger af krudt og død
en eng, hvor han leged som barn.
Han hører sin moders stemme så blød,
et løfte spundet af fredens garn
Han husker en mark ved hjemmets hegn,
hvor lærken steg op imod sky.
Nu lyder kun torden fra kanonernes regn,
og selv drømmene føles som bly
I skyttegravens kolde favn,
blandt våben og sorgfuld jord,
der drømmer han om den første dag
hvor fred vil stå lysende stor.
Der vokser en blomst i kampens ler,
dens kronblad er farvet af blod.
Men selv midt i mørket, hvor intet er mere,
har håbet i hjertet sin rod.
Han mindes sin ven, der faldt i går,
og fjenden, der skreg som et barn.
Han mindes de øjne, hvor tårer skjult bader
bag kolde uniformers facader
på modatte side af et felt,
går fjenden og tænker det samme.
At våben er tunge, og krig er så fælt,
et mareridt ingen vil ramme.
Så sender de begge et blik mod det blå,
der skimtes i sprækker af sky.
De ønsker, at freden snart opstå må
så verden kan ånde på ny
For håbet er stærkere end geværets lyd,
det vokser ad knuste stier
Det hvisker i natten sit lønlige bud:
at freden på ny snart vil spire.
Så bærer soldaten sit håb som skjold,
mod mørkets og dødens pagt.
Han ved, at den dag nu er kommet så mild,
hvor krigen har mistet sin magt
Og stjernerne lyser på himlen igen,
som før de blev sløret af røgen
De hvisker i natten: “Din fjende er ven,
og freden er ikke en løgn.”
Nej — fred er den stærkeste tilstand, en ven,
et lys, som vi alle vil nå.
Så kæmp for den dag, hvor fred er igen
og våbene gået i stå.
Og når krigen er død, og kanonerne stille
vil jorden igen gro grønt.
Da mødes de mænd, der skød uden de ville
og rækker hinanden en hånd.
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
“Lir i lirekassen”
Jeg har lavet en sang og det var nemt- -bestemt,
selv for mig der er cevil betjent. sludder
selv for mig der er senildement patient
Den går nemlig bar`en tone op—hel` tiden,
og det gør den bare uden stop —hel` tiden— ik` os` da?
Der står et lille slot i Vesterled
Så det står jo altså ik` et andet sted
I Vesterled der står det lille slot,
Det sagde jeg også før—det ved jeg godt— ik` os` da?
Som ung der blevet jeg taget på mine bryster,
han opdaged` nemlig ik `jeg var hans søster
det hele skete i en vindueskarm— det skarn
en skam, for jeg gik hen og fik et barn med faren— vel da?
Fredag ja der blev jeg vegetar- (her),
Kødelige lyster ej jeg har—(der)
Fredeligt og opstemt je` ka` sit`– (her)
Og hygge mig med min banana-split –(der)— ik` os` da?
Det er bar` en blød og lækker en
En tidsindstillet én, der ægger én.
En frisk og smækker grønsag som har skud
Min katost og erantis springer ud —- ik` os` da?
For jeg er ikke mer` en pige på fjorten,
og jeg syn`s ikke mer` det er i orden,
at når jeg endelig får den—ja – så går den,
uden jeg overhoooodet har rørt den.—– vel da?
Når Alfred elsker råber han: – jeg kommer
og så bliver det alligevel først til sommer
Når Thorvald elsker råber kan`: jeg går –nu
tja, det bliver nok engang til næste år – du—— vel da?
Alle mænd skal tage det første skridt,– dit
for jeg skal passe på det ik` bliver mit – skridt
Alle mænd sku` lær` at gå og komme
helt personligt selv i egen lomme.—ik` os` da?
En sang det er en sang og det fordi
den næsten altid har en melodi
og også nogen vers den her fik ni
og nu har jeg jo glemt, hvad jeg vil sige
Tekst og melodi: Rikke Holler og CZ
Til Rasmus Tore
Et ungt, men stort og stærkt hjerte slår,
Rasmus Tore fik huen og sit tyvende år- –
Din finurlige hjerne er frihedens ven
den tegner en verden igen og igen
For krøllede tanker kan åbne en dør,
til steder vi glemte, hvor håbet det gror
Den griner af regler, den leger med form,
den tænker og skaber sin helt egen norm
Den ser i det mindste, et fuldt univers,
og synger af glæde sit helt eget vers
Så lad dem nu leve, de krøllede spor,
lad tankerne vokse, der hvor de bor
Hver tanke, et puslespil skjult i et skrin,
hvor nøglen er latter og smil på din kind
Du bærer din hue så stolt nu her
men mere stolt er jeg, fordi jeg ser
den omsorg, du mig så ofte har givet
en glæde, en trøst som beriger livet
Du ser os andre, – og rækker til,
Du er en ven, der så gerne vil
gøre det gode, så glæderne gror —
med et hjerte større end disse ord
I dag er din dag— en fest, og et håb,
et liv i blomst, en drøm, og en dåb
de nye skridt skabes hvor lykken bor
Gå ud Rasmus Tore, for livet det gror
Dit hjerte er stort, din tanke så mild,
du deler en varme og spreder et smil.
Med åbne arme og hjælpsom hånd,
du knytter venskab, og skaber et bånd
På denne dag, en skål for dig
Tak for det gode, du giver til mig
Må livet smile, som kun du formår
og bringe dig glæde, år efter år
Du fylder rummet med dejligt lys,
med glæde i sjælen, et kærligt knus
Hvor end du går, der gror en ro,
et håb, et grin, hvor du bygger bro
Lad glæden følge dig, hvor du går,
Lad dig leve i lyset vinter og vår
Så grib dine drømme, hold fast I dem nu
for verden vil formes af sjæle som du
Rikke
Tillykke Eline
27 år, hvor tiden dog går
Jeg ønsker dig styrke og håb alle år
Du vokser med årene finder din vej
og jeg følger med, altid så stolt af dig
I Århus fandt kærligheden lidt ro
med Hazem ved siden så trygt I tit bo
To hjerter der banker I fælles takt
et liv fyldt med glæde, varme og magt
Må livet dig give det du drømmer om
Gå trygt ud I verden, der råber: “KOM”
og ikke kun Århus råber et: “Hej”
Kom også forbi Carit Etlars Vej
Må lykken dig følge på stier, du ser,
og kærlighed lyse, hvor end du er.
Tillykke Eline jeg sender dig knuuuus
plant dem gerne I dit hjertes hus
Du er mig så kær
Står mit hjerte så nær
Alt godt fra mig
Jeg elsker dig
Fra Mormor
Mælkebøttebarn
Et mælkebøttebarn er et barn, der har vokset sig stærkt trods svære opvækstvilkår. ER DU ET MÆLKEBØTTEBARN?
Et mælkebøttebarn står stærkt i sin jord,
hvor vinden er barsk, og hvor uvejret bor
Et frø, der har fundet sin egen vej,
mod lyset det strækker sig stædigt – som dig.
Hvor andre vil visne, står du og ler,
du blomstrer, hvor jorden er hård og svær.
Du finder din styrke i sol og i storm,
og vokser og skaber din egen norm
Et mælkebøttebarn – så sej og flot
hvem skulle tro, du bar livet så godt?
Du bærer en styrke, så sejt på din vej
en vilje, som ingen kan fratage dig
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
“Efterårstanker”
Hvert et blad der falder ned
bærer tidens stille fred
Lidt melankolsk med stille røst
giver det hjerter en lille trøst
Denne årstid fyldt med magi
vækker en ro hvor sjælen kan bli’
drømmene bæres som blade i vind
et sted mellem mørket og solens skin
Efterår….en tid for at glemme
og samtidig huske hvad vi vil gemme.
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
“Tiden og evigheden og vejen hjem”
Når stjernerne falmer en for en
og natten kalder sjælen hjem,
da følger vi et lyst motiv
fornemmer evighedens liv
og fødes i noget helt uden form
i et lys uden en jordisk norm
Så lad ikke timerne jage vor fred,
for bag hvert øjeblik åbner et sted,
hvor tidens hjul kan standse sin gang
og sjælen vil høre en evigheds klang
For tiden tæller sekunder og år
men alt hvad den skaber med tiden forgår.
Men frygt ej mørket, frygt ej år
når vore skridt mod grænsen går
for over os svæver en stille magt
en evighed skjult I nattens pagt.
Når tidens lænker må briste, forgår,
så opstår et nu som evigt består
så vandrer vi videre, små og fri
fra nuets gnist til det evige vi,
Vi føler den kommer
den evige sommer
Vi hviler i evigheden, tavse og klare
uden begyndelse først her får vi svaret
Sjælen forstår, når alt er forbi
at evigheden bor i det nu vi er i
og her i dette himmelhvælv
finder vi glæden i os selv.
Vort livsværk huskes i universets svar
om det vi bliver, er, og var.
Rikke Holler
www.rikkeholler.dk
“Stille regn”
Hver en dråbe der falder ned
bærer tidens stille fred
Lidt melankolsk, ja næsten blødt
foræres hjertet en stille trøst
Rikke Z Holler
www.rikkeholler.dk
Du og jeg
Nærhedens hvisken, en blid melodi
hvor blikke taler og tanken er fri
hvor afstand forsvinder, hvor mur brydes ned
i det liv vi skaber i kærlighed
www.rikkeholler.dk