Om mig

Hej! Jeg er Rikke Holler.

Velkommen til min hjemmeside, her kan du kontakte mig ang. kursus i maleteknikker, du kan se mange af mine malerier f.eks. I blandform, mixmedie, digitale, og akryl, samt blandingsprodukter, som alle er på lærred og blændramme.

Jeg laver gerne bestillingsarbejder i akryl, tryk og poscamaling eller fine art kunstprint på lærred  af fx portrætter, landskaber eller nonfigurativt med farvevalg og symboler efter dine ønsker og sender dig forslag du kan forholde dig til. Disse vil altid være unika og kun findes i 1 eksemplar.

Du er altid velkommen til mine udstillinger og i mit private hjem efter aftale og se mine malerier live, både det at kikke og kaffen er jo gratis.
Du har mulighed for at låne et maleri med hjem i 14 dage før du bestemmer dig for køb.

Du kan bestille og købe malerier, kontakte mig omkring størrelse og pris og du kan bestille mig til udstillinger og andet.

Måske har du ting hængende på dine vægge, som du næppe ser mere, som blot hænger der for det har de altid gjort og måske nogle, du måske ovenikøbet ikke selv har valgt.

Jeg betragter mig selv mere som en litterær maler, end colorist.

Håber du kan blive inspireret af mine billeder!

Mange malerier fortæller en lille historie ved hjælp af enkle begribelige symboler eller udtrykker en følelse glæde, sorg, længsel, savn, drømme og flere har et erotisk touch.